Kirkevænget 22
2500 Valby
SOLGT

Kirkevænget 22
2500 Valby

Villa, 1 fam. , 186m2

Villa til salg i det populære Carlsberg kvarter

Del bolig
Følg bolig

I et populært område i Valby lige på grænsen til Frederiksberg finder I denne fantastiske villa fra 1937. Den fordeler sig over 186 kvadratmeter med 126 bonuskvadratmeter i kælderen, hvilket giver rigeligt plads til hele familien. Her kan I se frem til en spændende indretning med blandt andet to stuer, et køkken, to reelle værelser samt flere disponible rum i den høje kælder. Ude venter en stor, pragtfuld have.

Huset er løbende vedligeholdt, og siden 2017 er flere af rummene istandsat og malet. Dette drejer sig blandt andet om den imponerende hall, hvor I starks vil bemærke den skønne, autentiske stemning i boligen. Oplevelsen og atmosfæren fortsætter ind i stuen, som prydes af parketgulv, stukkatur og ikke mindst en åben pejs. Charmerende dobbeltdøre med blyindfattede ruder leder jer ind i spisestuen og derefter videre ud i det nydelige køkken. På samme etage venter udestuen, som uden tvivl er endnu en af boligens stærke trumfer med den åbne pejs. Stueplanet fuldendes af et værelse og et gæstetoilet, inden I bevæger jer ovenpå, hvor I finder et værelse med altandøre, et walk-in-closet samt et luksuriøst badeværelse med fliser af marmor.

Kælderen har egen indgang, og hernede er badeværelset ligeledes med fliser af marmor. Dertil får I tre disponible rum, et værksted, et bryggers og et toilet.

Den lukkede have er en oase i sig selv med en havedam, og de lune dage tilbringes på de solrige terrasseområder, hvoraf det ene er overdækket. Om sommeren er haven helt ugeneret, og så er den tilmed meget nem at passe.

Der hersker en særlig ro på grunden på trods af den centrale beliggenhed. Fra adressen kan I gå til Valby Langgade, Valby Station, skole, daginstitution og Søndermarken, mens cyklen tager jer til Rådhuspladsen på et kvarter.

Sagsnummer CI-OH129
Byggeår 1937
Energimærke D
Rum 6
Boligareal 186 m 2
Grundareal 859 m 2
Kælderareal 126 m 2