Ahlefeldtsgade 26, ST. TH.
1359 København K
SOLGT

Ahlefeldtsgade 26, ST. TH.
1359 København K

Ejerlejlighed , 81m2

Høj stuelejlighed (mezz) i Nansensgade Kvarteret

Del bolig
Følg bolig

På en fabelagtig placering midt i Københavns farverige virvar er denne yderst veldisponerede lejlighed nu klar til nye ejere. Lejligheden ligger i en smuk, grå ejendom og indeholder to stuer, et værelse, et køkken samt et rummeligt badeværelse. I får brugsret til et charmerende gårdmiljø og er tæt på alt til både hverdag og fest.

I træder ind i entréen, der også fungerer som fordelingsgang mellem lejlighedens rum, og må betages af de lyse gulve, der går igen i stuerne, i køkkenet og på værelset. De to stuer ligger side om side og forbindes af dobbelte franske døre, der giver sammenhæng rummene imellem. Her er et godt lysindfald fra de sydvendte vinduer, og I må bemærke stukken, der pryder begge rum. I kan indrette med henholdsvis spisestue og dagligstue, eller I kan adskille rummene, så lejligheden bliver delevenlig.

Det tosidede køkken fremstår i stilrent hvidt med en bordplade i varme nuancer og med integrerede hvidevarer. Der er areal til en mindre spiseplads, samt masser af opbevaring i de rummelige skabe. Også på værelset er der kvadratmeter til at indrette med et stort klædeskab og stadig have plads til en dobbeltseng og et skrivebord. Badeværelset er endnu et trumfkort, for her er nydeligt udformet med skakternet gulv, separat bruseniche og et vindue mod gårdhaven. Her er tilmed mulighed for at installere en vaskemaskine.

Tager I bagtrappen fra køkkenet, havner I nede i den flotte gårdhave, hvor der er borde og bænke, grønne planter og blomster, og hvor I kan nyde de lyse sommerdage. I bosætter jer i et attraktivt kvarter i København, midt mellem Nørreport Station og Peblinge Sø, lige ved Ørstedsparken. I nærområdet finder I mange delikate restauranter samt smarte barer og caféer. I er ydermere i gåafstand til indkøbsmuligheder og Københavns Universitet.

Sagsnummer CI-AM008
Byggeår 1888 / 1972
Energimærke C
Rum 3
Boligareal 81 m 2