Dronningens Tværgade 39, ST. 4.
1302 København K
SOLGT

Dronningens Tværgade 39, ST. 4.
1302 København K

Ejerlejlighed , 96m2

Sjælendt udbudt lejlighed

Del bolig
Følg bolig

I en fredet bygning fra 1943 tæt på Marmorkirken og Kongens Have finder I denne charmerende treværelses lejlighed i en meget høj stueplan. Den byder på en gennemtænkt planløsning uden spildplads, og I kan se frem til en stue, et køkken, et stort soveværelse med walk-in-closet samt et værelse og et badeværelse - alt sammen med en utrolig hyggelig atmosfære.

Beliggenheden er i top, da I kommer til at bo tæt på byens bedste caféer, restauranter og med Indre Bys mange butikker og kulturtilbud lige uden for døren. Der er endvidere gåafstand til daginstitution og skole, ligesom metroen ved Marmorkirken Station ligger tæt på. Søger I grønne omgivelser og frisk luft, kan I spadsere til Kongens Have, Botanisk Have, Østre Anlæg eller havnepromenaden på få minutter.

Den stemningsfulde ejendom tager sig rigtig godt ud, og I finder fine parkeringsforhold samt en pæn gård med borde og stole. Til jeres lejlighed hører desuden et opbevaringsrum, der som det eneste er praktisk placeret i stueetagen.

Charmen fortsætter inde i hjemmet, som flere steder er prydet af vinduer med buede overstykker, der understreger atmosfæren. Dette ses særligt i stuen, hvor sollyset vælter ind fra øst. Her er der rigelig plads til jeres indretning, og en ekstra bonus er, at I snildt kan opstille sofamiljøet og spisebordet, så I kan nyde udsigten til grønne træer og den blå himmel, mens I slapper af eller snakker med gæsterne. Madlavningen foregår i det stilrene, tosidede køkken, som er vedligeholdt med stor respekt for den oprindelige stil i lejligheden og ejendommen. Videre kan I se frem til et lækkert soveværelse med tilhørende walk-in-closet, hvilket er yderst sjældent for denne type lejligheder. Endnu et værelse samt badeværelse med brus fuldender herligheden.

Kunne I tænke jer at høre mere? Kontakt os allerede i dag

Sagsnummer CI-OH113
Byggeår 1943
Rum 3
Boligareal 96 m 2