Det bliver næsten ikke mere centralt end Store Kongensgade, 100 meter fra Kongens Nytorv, hvor denne smukke lejlighed udfolder sig. Her får I en moderne bolig, der fremstår fuldstændig indflytningsklar.
Lejligheden ligger i stueetagen i en historisk ejendom med indgang fra gården. Her skal I lægge mærke til de mange klassiske detaljer ved bygningen, inden I træder indenfor i den spektakulære opgang.
Indenfor byder lejligheden på et praktisk bryggers med plads til vaskesøjlen og et flot badeværelse med regnbruser i brusenichen samt et væghængt toilet. Derudover finder I et stilrent Hanstholm-køkken med hvide fronter og en indbygget ovn toppet af en sort bordplade med integreret kogezone. I køkkenet er der plads til langbordet ved vinduespartiet, der sikrer et fantastisk lysindfald, og ved siden af finder I et charmerende værelse.
I den tilstødende stue, der ligger i åben forbindelse med køkkenet, kan I tage gæsterne med ind i et fantastisk opholdsmiljø med udgang til en fransk altan. Her serverer I kaffen i sofaarrangementet, mens I bemærker de tidløse fyldningsdøre og det klassiske gulv, der går igen i det meste af boligen. Dertil finder I et rummeligt soveværelse med udsigt til den hyggelige gård.
På begge sider af ejendommen har I pragtfulde udeområder, hvor I kan sætte jer med et glas vin og en god bog, mens grillen varmer op til aftensmaden. I kan også tage frakken over skulderen og spadsere til Indre Bys mange gastronomiske tilbud. Derudover har I helt tæt på adressen et væld af hyggelige caféer, mens Kastellet, Nyhavn og Det Kongelige Teater kun er få minutters gang fra hoveddøren.
Alt i alt får I her en fantastisk lejlighed med en endnu mere fabelagtig beliggenhed i hjertekulen af København. Ring for en fremvisning.
Store Kongensgade 23B, ST. TH.
1264 København K
1264 København K
SOLGT
Store Kongensgade 23B, ST. TH.
1264 København K
Ejerlejlighed
, 101m2
Charmerende lejlighed med hyggeligt udeareal
Sagsnummer | CI-OH155 |
Byggeår | 1800 / 1895 |
Energimærke | E |
Rum | 3 |
Boligareal | 101 m 2 |